Kystro-redaktionel note
Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk åbnede i 1958. Museet blev grundlagt af Knud W. Jensen, som i 1950erne ville skabe et sted, hvor mennesker i Danmark kunne se moderne kunst. Ifølge museet var moderne kunst på det tidspunkt kun i begrænset grad repræsenteret på de øvrige danske museer. Jensen tænkte først Louisiana som et hjem for moderne dansk kunst. Allerede efter få år udviklede samlingen sig imidlertid i en international retning. Louisiana beskriver den internationale orientering og kontakten til det internationale kunst- og kulturmiljø som et vigtigt grundlag for museets udstillingsprogram.
For Jensen var det ikke kun afgørende, hvilken kunst der blev vist, men også hvordan mennesker skulle møde den. Den officielle museumshistorie beskriver hans ønske om et museum med sjæl, hvor kunst ikke virkede højtidelig eller fjernt, men talte direkte til den enkelte betragter. Han forbandt dette med tanken om, at kunst ikke kun er for en lille elite. Louisiana skulle gøre oplevelser og perspektiver tilgængelige for mange. Denne holdning hører til museets grundlæggelseshistorie og forklarer, hvorfor udstillinger, arkitektur, park og formidling på Louisiana fra begyndelsen blev tænkt sammen.
Navnet peger også tilbage på stedets historie før museet. Knud W. Jensen overtog navnet fra et landsted, som senere blev ombygget til museum. Ejendommen blev opført i 1855 af Alexander Brun. Brun var officer og kongelig jægermester, og han var gift med tre kvinder, som alle hed Louise. Herfra kom navnet Louisiana. Den historiske villa blev senere udgangspunktet for museumsplanen. Museets navn forbinder dermed stedets private forhistorie med en institution for moderne kunst, der først opstod omkring hundrede år senere.
I midten af 1950erne bad Jensen arkitekterne Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert om at udforme et museum med den gamle villa som udgangspunkt. Byggeriet begyndte midt i 1956 og varede frem til åbningen i 1958. Louisiana placerer arkitekturen i den afdæmpede danske modernisme fra slutningen af 1950erne. I stedet for én dominerende bygning opstod et lavt, vandret opdelt anlæg, som indpasser sig i terrænet. Den oprindelige udformning omfattede lange hvidkalkede mure, synlige konstruktioner, lofter af lamineret træ, mørkerøde klinkegulve og store glaspartier. Materialerne og elementerne var ikke kun dekorative: De skulle forbinde rummene med omgivelserne og lade lys samt udsyn indgå i museumsoplevelsen.
En central idé i projektet var en sammenhængende, overdækket gåtur gennem parken. Jensen havde først forestillet sig den gamle villa og en selvstændig udstillingspavillon ved kysten. Sammen med Bo og Wohlert udviklede han i stedet en plan, hvor bygningerne blev forbundet. Gæsterne skulle opleve, at de gik ad en overdækket sti gennem parkområdet. Den officielle arkitekturhistorie understreger, at byggeriet orienterer sig efter terrænet, træerne og græsarealerne. Arkitektur, park og natur blev derfor ikke behandlet som adskilte områder, men som en fælles ramme om mødet med kunsten.
Siden 1958 er Louisiana blevet udvidet eller ændret syv gange. Ifølge museet blev alle udvidelser og ombygninger udført af Bo og Wohlert; på projekterne fra Østfløjen og frem deltog også Claus Wohlert. Trods væksten skulle den oprindelige plan bevares, så den større museumsbygning stadig opleves som en del af terrænet. Ved et besøg er det derfor ikke kun den enkelte udstilling, der er væsentlig, men også samspillet mellem veje, rum, glaspartier og udearealer. Aktuelle oplysninger om åbningstider, entré, udstillinger, adgang og arrangementer bør altid kontrolleres direkte hos Louisiana Museum of Modern Art, fordi forholdene kan ændre sig.
Redaktionel kilde: Louisiana Museum of Modern Art · Kilde kontrolleret: 19.08.2026