Kystro-redaktionel note
Hammershus ligger i det nordlige Bornholm på en klippeknude omkring 70 meter over havet. Ruinen indgår i et landskab, hvor det synlige grundfjeld ifølge Naturstyrelsen består af cirka 1,4 milliarder år gammel granit. Istiderne formede øens overflade gennem meget lang tid, og i den nordlige del af Bornholm ligger klipperne mange steder åbent i landskabet. Hammershus bør derfor ikke kun forstås som et middelalderligt anlæg. Stedet samler historien om en fæstning med et særligt kyst- og klippelandskab, hvor der også er bevaret langt ældre spor af menneskelig aktivitet. Ved Hammersholm og Madsebakke findes blandt andet helleristninger fra bronzealderen med skåltegn, skibe, hjulkors, heste og fodspor. De hører ikke tidsmæssigt til borgen, men viser, at området var brugt og præget længe før middelalderen.
Arkæologiske undersøgelser peger på, at Hammershus blev opført omkring år 1300. Naturstyrelsen nævner ærkebiskop Jens Grand som sandsynlig bygherre. På det tidspunkt ejede kirken store dele af Bornholm, samtidig med at der gennem lang tid var spændinger mellem kirken og den danske krone. Hammershus fik en strategisk rolle i denne konflikt. Borgen skiftede ifølge kilden periodevis ejer, men vendte tilbage til kirken. Det forhold er centralt for at forstå anlæggets historie: Hammershus var ikke blot bolig eller administrationssted, men et magtcentrum, hvorfra ejerskab og herredømme på Bornholm kunne fastholdes.
I 1500-tallet ændrede den politiske situation sig flere gange. I 1522 kom Hammershus kortvarigt tilbage til kronen. Allerede i 1525 blev Bornholm og borgen givet til hansestaden Lübeck i 50 år som sikkerhed for byens støtte. Lübeck og Hanseforbundet prægede handelen i Østersøområdet, og sildehandelen havde stor betydning på Bornholm. De nye herskere udbyggede Hammershus. Ifølge Naturstyrelsen blev befolkningen belastet med både naturalier og arbejdsydelser til arbejdet. Utilfredsheden førte i 1535 til et oprør, som mislykkedes. Da den aftalte periode var udløbet, kom Bornholm og Hammershus tilbage til den danske krone i 1575.
Herefter blev Bornholm et dansk len, og lensherren havde pligt til at betale for vedligeholdelsen af borgen. Kilden beskriver, at Hammershus i denne periode gradvist forfaldt, og at forsvaret blev svækket. Artilleriet blev ikke fornyet, og i 1610 bestod garnisonen kun af 13 mand. Udviklingen fandt sted i en tid med militære konflikter mellem Danmark og Sverige. Under Torstenssonkrigen blev Hammershus og resten af Bornholm indtaget, men kom senere tilbage ved fredsslutningen. Endnu mere afgørende blev året 1658, da Bornholm sammen med Skåne, Halland og Blekinge blev afstået til Sverige. Samme år opstod der modstand på øen. Oprørerne tog først den svenske kommandør i Rønne til fange; efter yderligere begivenheder og forhandlinger overgav de svenske tropper på Hammershus sig. Bornholm havde dermed befriet sig fra den svenske besættelse.
Med kanonernes voksende betydning mistede den middelalderlige fæstning sin militære funktion. Hammershus var ikke bygget til denne form for forsvar. Kongen lod opføre en ny, tidssvarende fæstning på Christiansø. Hammershus fungerede derefter i en periode som statsfængsel og administrationscentrum. I 1743 blev anlægget endeligt forladt. Dele af sten og mursten blev taget ned og anvendt til andre bygninger på Bornholm. I 1822 blev Hammershus erklæret nationalt mindesmærke, og på det tidspunkt var anlægget allerede en ruin.
Et besøg ved Hammershus kan derfor forstås som mødet med flere historiske lag: middelalderens konflikt mellem kirke og krone, Lübecks styre, de dansk-svenske krige, ældre fæstningers tab af betydning og den senere bevaring som mindesmærke. Ruinen og området omkring den giver ikke et enkelt svar på alle fortidens detaljer, men gør stedets politiske og landskabelige betydning forståelig. Aktuelle oplysninger om adgang, åbningstider, rundvisninger, entré eller arrangementer bør altid kontrolleres direkte hos de ansvarlige aktører, fordi forholdene kan ændre sig.
Redaktionel kilde: Danish Nature Agency / Naturstyrelsen · Kilde kontrolleret: 19.08.2026
