Spring til indhold
Sprog og valuta
← Tilbage til Oplev Danmark
Seværdighed Sjælland

Frederiksborg Slot

Renessanceslot i Hillerød og hjemsted for Nationalmuseet siden 1878.

Frederiksborg Slot ved slotssøen i Hillerød
Billedkredit: Er.gagansharma, "Frederiksborg Castle, Hillerød", Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Frederiksborg Slot i Hillerød forener slotshistorie og museum. Det nuværende renæssanceanlæg blev ifølge museet opført mellem 1600 og 1620 under Christian IV og blev derefter brugt som kongelig residens i omkring et århundrede. Efter en stor brand i 1859 begyndte genopbygningen, som blev finansieret gennem en landsdækkende indsamling og et lotteri. Bryggeren J. C. Jacobsen foreslog efterfølgende, at der skulle oprettes et museum for nationalhistorie i slottet, og han støttede både genopbygningen og museets drift. Siden åbningen i 1878 har Museet for Nationalhistorie haft til huse i slottet. Aktuelle udstillinger, entré og besøgsbetingelser skal tjekkes direkte hos museet.

Kystro-redaktionel note

Frederiksborg Slot i Hillerød samler dansk konge-, arkitektur- og museumshistorie i et særligt markant landskab. Slottet ligger på tre små øer i Slotssøen og hører ifølge Det Nationalhistoriske Museum til de store renæssanceslotte i Norden. Det nuværende indtryk opstår ikke kun af facader, tårne og vand. Det bygger også på en lang række ombygninger, skiftende funktioner, ødelæggelse og genopbygning. Den, der besøger Frederiksborg, kan derfor læse flere historiske lag på samme tid: den tidlige nye tids ambitioner, den kongelige residens, branden i 1859 og den senere forvandling til et museum for national historie.

Udgangspunktet ligger i 1560. Ifølge slottets officielle historie købte kong Frederik II da herregården Hillerødsholm og opførte den første del af Frederiksborg. Hans søn Christian IV besluttede senere en gennemgribende nybygning. Mellem 1600 og 1620 lod han den eksisterende bygning rive ned og opførte renæssanceslottet, som fortsat præger stedet. Mens byggeriet stod på, boede Christian IV i det italiensk prægede lystslot Sparepenge på den anden side af søen. Navnet oversættes til „Savings“ på engelsk. Den midlertidige bolig viser, at byggeriet ikke kun handlede om en enkelt facade, men var del af et større slot-, have- og landskabskoncept.

Efter byggetiden fungerede Frederiksborg i omtrent et århundrede som kongelig residens. Slottet var derfor ikke kun symbolsk arkitektur, men et sted, som hoffet faktisk brugte. I 1720 blev lystslottet Sparepenge revet ned og erstattet af en barokhave. I 1730erne blev selve slottet renoveret. Ved slutningen af 1700-tallet ophørte funktionen som kongelig residens; derefter blev slottet hjemsted for den kongelige portrætsamling. Udviklingen viser, hvordan formålet med en herskerbygning kan forandre sig: fra bolig og scene for hoffet til et rum, hvor historiske billeder og erindringer samles.

I 1800-tallet fik Frederiksborg endnu en beboet fase. Kong Frederik VII flyttede ind sammen med Louise Rasmussen, som senere blev kendt som grevinde Danner. Parret lod rummene gøre mere tidssvarende og installerede blandt andet flere kaminer og ovne. Ifølge museet var en af disse nye varmekilder årsag til den store brand i 1859. Store dele af interiørerne brændte ud, og mange steder stod kun ydermurene tilbage. Netop fordi tabet var så omfattende, er det vigtigt, hvad der overlevede: Slotskirken og audienssalen blev bevaret. Frederiksborgs historie kan derfor ikke alene forstås som en sammenhængende byggefortælling, men også som en fortælling om skade, bevaring og rekonstruktion.

Til genopbygningen efter 1859 blev der gennemført både en landsdækkende indsamling og et lotteri. Kongefamilien besluttede samtidig, at Frederiksborg ikke igen skulle anvendes som residens. Brygger J. C. Jacobsen, grundlæggeren af Carlsberg, foreslog i stedet et museum for national historie. Han tilbød at betale både for genopbygningen og for museets senere udgifter. Siden åbningen i 1878 har Det Nationalhistoriske Museum været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet. Samlingen formidler ifølge museet 500 års dansk historie gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunsthåndværk. Slottet er her ikke en neutral baggrund, men en del af den historiske fortælling.

Slotskirken er et særligt tydeligt rum i denne historie. Den bevarede i høj grad sin oprindelige udsmykning fra Christian IVs tid, selv om branden ødelagde store dele af slottet. Kilden nævner altertavlen af guld, sølv og ibenholt, som guldsmeden Jacob Mores fra Hamburg udførte i 1606, og orgelet, som Esajas Compenius byggede i 1610. I enevældens periode fra 1660 til 1848 blev de danske konger salvet i kirken. Siden 1693 har den også været kapel for Elefantordenen og Dannebrogordenen. Den, der besøger Frederiksborg, kan med fordel tænke vandlandskab, renæssancearkitektur, brandhistorie, museum og kapel sammen. Aktuelle oplysninger om entré, åbningstider, adgang og udstillinger bør altid kontrolleres direkte hos museet, fordi de kan ændre sig.

Redaktionel kilde: Museum of National History at Frederiksborg · Kilde kontrolleret: 19.08.2026

KYSTRO

I nærheden

Vælg på kortet, hvad du vil se i nærheden.

Afstande er luftlinje.

Kystro-anmeldelser

Der er endnu ingen godkendte Kystro-anmeldelser af dette sted.

Del din oplevelse. Gæster bekræfter først via e-mail; derefter offentliggøres anmeldelsen automatisk.

Din vurdering

Vælg fra 1 til 5 stjerner

Skriv koden fra billedet

CAPTCHA beskytter mod automatiske indsendelser.

Meld et billede

Meld billedet, hvis det krænker dine rettigheder eller skal fjernes af en vigtig grund. Efter en gyldig melding skjules billedet straks.

Skriv koden fra billedet

CAPTCHA beskytter mod automatiske indsendelser.