Kystro-redaktionel note
Egeskov Slot på Fyn forbinder historien om et gammelt gods med den fortsatte brug af et beboet slot. Den officielle slotshistorie placerer begyndelsen på Egeskov omkring 1400-tallet. På det tidspunkt lå der her en ufæstnet landsbygård, hvis jorder gradvist blev udvidet. Først da Frands Brockenhuus fik Egeskov gennem sit ægteskab med Anne Tinhuus i 1545, blev slottet opført. Denne begyndelse forklarer, hvorfor stedets historie ikke kun handler om arkitektur: Ejerskab, administration, familiehistorie og udviklingen af de omgivende jorder har fra starten været tæt forbundet.
Frands Brockenhuus var ifølge Egeskov en af sin tids mest veluddannede mænd. Som lensmand på Nyborg hørte han til kongens nære rådgivere, og senere blev han rigsmarsk. I den rolle deltog han i Syvårskrigen og døde under belejringen af Varberg. Efter hans død overtog sønnen Laurids Brockenhuus slottet i 1569. Gennem flere århundreder skiftede Egeskov hænder inden for nogle af Danmarks mest indflydelsesrige adelsslægter. Den officielle historie nævner blandt andre familierne Skinkel, Brockenhuus, Ulfeldt, Krag, Bille-Brahe og Ahlefeldt. Rækken af ejere er ikke kun en detalje: Den forklarer, hvorfor anlægget og omgivelserne blev ændret igen og igen over lang tid.
En vigtig periode begyndte i 1656, da Otte Krag købte Egeskov. Under hans barnebarn Niels Krag den Yngre blev idéer til udformningen af godset gennemført. Egeskov knytter anlæggelsen af franskinspirerede haver til denne tid. Også en labyrint og den østlige dæmning blev anlagt dengang. Dæmningen skabte en landforbindelse mellem slottet og haverne. Dermed bliver det tydeligt, hvordan et gods, der først og fremmest havde været et sted for administration og bolig, samtidig blev udviklet som et planlagt landskab. Haverne er derfor ikke blot en dekorativ ramme, men en del af stedets historiske udvikling.
Siden 1784 har Egeskov været ejet af familien Bille. Næsten hundrede år senere blev den nuværende familie Ahlefeldt-Laurvig-Bille en del af denne ejerhistorie. Egeskov oplyser, at familien også i dag bor på slottet. I 1800-tallet blev slot og område yderligere moderniseret. Da Jessie og Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille overtog Egeskov i 1882, skete der omfattende forandringer af bygninger, anlæg og jorddrift. Ifølge Egeskov lagde parret dermed vigtige grunde til det udtryk, som gæster møder i dag.
Overgangen fra landbrugsgods til besøgssted skete i 1900-tallet. Gregers og Nonni åbnede haverne for offentligheden i 1960. Deres søn Claus drev udviklingen videre, og Egeskov Veteran Museum åbnede i 1967. Egeskov beskriver dette som en del af omdannelsen fra gods til turistmål. Claus arbejdede også sammen med Piet Hein om den nuværende labyrint, og slottet blev ligeledes åbnet for gæster. Stedet samler dermed historiske rum, haver og udstillinger uden at blive til et rent statisk museum.
Den officielle slotsside kalder Egeskov et levende slot. Om dagen kan gæster udforske stedets historie og rum. Om aftenen bruges de private områder af familien, som bor der. Netop den dobbelte funktion som hjem og museum præger forståelsen af Egeskov: Slottet er ikke kun en bevaret bygning fra en afsluttet tid, men et sted, hvor flere generationer har sat synlige spor, og som fortsat er beboet. Før et besøg bør aktuelle oplysninger om adgang, åbningstider, rundvisninger, entré, udstillinger og arrangementer altid kontrolleres direkte hos Egeskov, da forholdene kan ændre sig.
Redaktionel kilde: Egeskov · Kilde kontrolleret: 19.08.2026