Kystro-redaktionel note
Christiansborg Slot på Slotsholmen midt i København er på én gang slot, politisk arbejdssted og historisk scene. Få bygninger i Danmark samler så mange lag på samme sted. Folketinget bruger størstedelen af komplekset. Statsministeriet, Højesteret og De Kongelige Repræsentationslokaler ligger også her. Derfor mødes den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt fysisk på Christiansborg. Det gør stedet særligt interessant at opleve: Arkitekturen fortæller ikke kun om konger og hoflig repræsentation, men også om udviklingen af det danske folkestyre.
Stedets historie går mere end 800 år tilbage. Ifølge Folketingets fremstilling lod biskop Absalon i 1160erne opføre en befæstet borg på Slotsholmen. Den lille ø lå dengang nær fiskerlejet Havn og gav et strategisk overblik over handel og trafik i Østersøområdet. Absalons borg var omgivet af en ringmur og skulle blandt andet beskytte mod sørøvere. Borgen blev senere angrebet flere gange og blev i 1369 revet ned af modstandere af kong Valdemar Atterdag fra Hanseforbundet. Da man gravede ud til det nuværende slot i 1907, fandt man rester af den gamle mur. Ruinerne ligger under Christiansborg og gør stedets middelalderlige forhistorie konkret og synlig.
Efter Absalons borg kom Københavns Slot i 1400-tallet. Fra anden halvdel af århundredet blev slottet de danske kongers faste residens. I 1600-tallet lod Christian IV det udvide betydeligt. Da Danmark i 1660 blev et enevældigt kongerige, var de gamle rammer imidlertid ikke længere tilstrækkelige. Christian VI lod derfor Københavns Slot rive ned og opførte det første Christiansborg på stedet. Det store rokokoslot blev bygget i 1730erne og 1740erne og skulle vise kongehusets storhed og magt. Bygningen havde fire fløje, ridebane, hofteater og slotskirke. Dets første liv blev dog kort, for en brand ødelagde store dele af slottet i 1794.
Det andet Christiansborg stod færdigt i 1828. Det var opført i klassicistisk stil og knytter sig til en vigtig politisk forandring. Med Junigrundloven i 1849 fik Danmark en moderne forfatning og en Rigsdag med Landsting og Folketing. Allerede i januar 1850 flyttede de to kamre ind i lokaler på slottet. Christiansborg blev dermed ikke kun monarkiets sted, men også arbejdssted for den folkevalgte repræsentation. Det andet slot brændte igen den 3. oktober 1884, kun få dage før Rigsdagens åbning. Mange genstande blev reddet, men genopbygningen trak ud i lang tid på grund af politiske uenigheder.
Det nuværende anlæg er det tredje Christiansborg. Ifølge Folketinget blev det opført fra 1906 til 1928 under ledelse af arkitekten Thorvald Jørgensen; selve byggeriet begyndte i 1907. Rigsdagen flyttede ind i sin fløj i 1918, Højesteret fik lokaler klar i 1919, og hele byggeriet stod færdigt i 1928. Arkitekturen betegnes som nybarok. Det tunge og monumentale udtryk skulle understrege Christiansborgs betydning som landets politiske centrum. Oprindeligt var der også planlagt rum til en kongelig bolig i vestfløjen. Christian X besluttede i 1920 at blive på Amalienborg, og dele af de planlagte boligområder fik senere andre statslige funktioner.
De Kongelige Repræsentationslokaler er alligevel fortsat en væsentlig del af slottet. Kongen bruger dem blandt andet til nytårskure, gallamiddage og ambassadøraudienser. I Riddersalen, som er 40 meter lang og 10 meter høj, hænger der siden 2000 17 gobeliner af Bjørn Nørgaard. De viser motiver fra 1.000 års danmarkshistorie. Tronsalen, Kongens Trappe og de øvrige rum forbinder kunstværker, der blev reddet fra tidligere Christiansborg-slotte, med udsmykning fra 1900-tallet. Den Kongelige Samling fremhæver også, at kong Frederik X blev udråbt som konge fra balkonen ved Tronsalen i 2024.
Christiansborg kan derfor ikke reduceres til et enkelt museum eller en enkelt politisk institution. Stedet samler ruinerne af middelalderborgen, fortællingen om to slotsbrande, forfatningshistorien efter 1849 og repræsentationslokaler, der stadig bruges ved officielle lejligheder. Den, der besøger anlægget, kan med fordel se lagene i sammenhæng: Under det nuværende slot findes spor af middelalderen, ovenover arbejder det danske demokrati, og i andre rum foregår fortsat kongehusets officielle arrangementer. Aktuelle oplysninger om adgang, rundvisninger, åbningstider, sikkerhed og billetter bør altid kontrolleres direkte hos Folketinget eller Den Kongelige Samling, fordi de kan ændre sig.
Redaktionel kilde: Folketinget, Kongehuset und Den Kongelige Samling · Kilde kontrolleret: 19.08.2026