Kystro-redaktionel note
Rosenborg Slot er et af de tydeligste steder, hvis man vil følge den danske monarkis historie i København. Slottet ligger ved Kongens Have og samler arkitektur, hofliv, samlingshistorie og museumshistorie på ét sted. For besøgende er Rosenborg ikke kun interessant på grund af sin ydre renæssanceform. Huset gør det også muligt at følge udviklingen fra kongelig sommerresidens til offentligt tilgængeligt museum. Netop denne forandring forklarer, hvorfor historiske interiører, statslige insignier og mindegenstande fra forskellige regenter mødes på Rosenborg.
Ifølge det danske kongehus blev Rosenborg opført i årene 1606 til 1634 som Christian IVs sommerhus. På byggetidspunktet lå det uden for Københavns daværende volde, i en haveanlæg som havde særlig betydning for kongen. Den Kongelige Samling beskriver derfor Rosenborg som Christian IVs lille yndlingsslot ved Kongens Have. Bygningen er et eksempel på, hvordan et sted først kan være tænkt som et personligt opholds- og fristed for en regent og senere få en langt bredere offentlig funktion. Christian IV opholdt sig ofte på slottet, når han var i København, og han døde der i 1648.
Efter Christian IVs død overgik Rosenborg til hans søn Frederik III. Kongehuset nævner flere moderniseringer, som Frederik III gennemførte sammen med dronning Sophie Amalie. Bygningen blev dermed ikke stående uforandret som et monument over én enkelt regeringstid. Den blev tilpasset nye behov og forestillinger. Den sidste konge, som anvendte Rosenborg som residens, var Frederik IV. Omkring 1720 blev slottet opgivet som kongelig bolig til fordel for Frederiksberg. Dette skift er væsentligt, fordi det banede vej for en anden brug: Et slot, der først og fremmest havde tjent hoffet, blev gradvis et sted for bevarede kunst- og mindegenstande.
I 1700-tallet samlede der sig ifølge Kongehuset betydelige kunstskatte på Rosenborg. Det omfattede blandt andet genstande fra døde kongelige familiemedlemmers boer og genstande fra Christiansborg efter branden i 1794. Ud af samlingen voksede tanken om et museum. Kongehuset daterer dens realisering til 1833, som samtidig er Den Kongelige Samlings officielle stiftelsesår. I 1838 åbnede Rosenborg for offentligheden. Besøgende kunne dengang følge den kongelige families historie fra Christian IV og frem til deres egen samtid. Kombinationen af kronologisk fortælling og indrettede rum beskrives af Kongehuset som et tidligt princip i europæisk museumshistorie.
Blandt de genstande, der er knyttet til Rosenborg, findes kroner, insignier og kronjuveler. Den Kongelige Samling henviser til skatkammeret under slottet, hvor disse samlinger vises. Kongehuset nævner som eksempel Christian Vs krone fra 1670, som blev brugt ved de enevældige monarkers salvinger; den sidste salving fandt ifølge kilden sted i 1840. For kronjuvelerne er dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746 væsentligt. Her bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle tilfalde én bestemt person, men stå til rådighed for den til enhver tid siddende dronning. Kilden beskriver fire store smykkesæt som kernen i den nuværende mangfoldighed: to med diamanter, ét med smaragder og diamanter og ét med rubiner, perler og diamanter.
Rosenborg består dog ikke kun af genstande i skatkammeret. Den Kongelige Samling nævner også Christian IVs audiensgemakker og hans dødsrum. Kongehuset fremhæver Marmorsalen, hvor en omfattende restaurering blev afsluttet i april 2012. Stedet forbinder dermed materiel rigdom og arkitekturhistorie med spørgsmål om, hvordan rum bruges, bevares og senere formidles som museum. Den, der besøger Rosenborg, kan lægge mærke til overgangen mellem residens, samling og museum: Hvilke spor fortæller om privat hofliv, hvilke om statsllig repræsentation og hvilke om den senere offentlige erindring? Aktuelle oplysninger om adgang, åbningstider, entré og udstillinger bør altid kontrolleres direkte hos Den Kongelige Samling, fordi de kan ændre sig.
Redaktionel kilde: Kongehuset / The Royal Danish Collection · Kilde kontrolleret: 19.08.2026